A-kasse er en forkortelse af ordet arbejdsløshedskasse. Danmarks første statsstøttede A-kasse så dagens lys i år 1907, så A-kassens historie går altså mere end 100 år tilbage. Dog havde medlemsdrevne A-kasser eksisteret siden slutning af 1800-tallet. Dengang var der meget stramme regler for, hvornår man kunne få udbetalt ydelser – eftersom A-kasserne ikke var statsstøttede, var det nødvendigt, at mange var i arbejde for, at det hele kunne løbe rundt.
I dag findes der stadig medlemsdrevne A-kasser, men i modsætning til dengang går staten nu ind og giver garanti for, at der er penge – også selvom A-kassen i en periode oplever mange arbejdsløse.
På den måde fungerer A-kassen som en forsikring, der garantere dig mange fordele, hvis du skulle miste dit job.
Hvilke ydelser tilbyder en A-kasse?
Før i tiden stod A-kasserne stort set kun for at udbetale dagpenge til ledige, men med velfærdsreformen i 2006 fik de pludselig flere opgaver. Dette har betydet, at alle A-kasser i dag tilbyder dig en række lovpligtige ydelser. Heriblandt:
– Udbetaling af feriedagpenge, dagpenge, orlovsydelser og efterløn mm.
– Vejledningssamtaler om at finde job.
– Indberetninger til diverse jobcentre
Til trods for disse mange ydelser har Danmarks A-kasser oplevet en svindende popularitet. I midten af halvfemserne var det kun hver femte, der ikke var medlem af en A-kasse, mens i dag er tallet steget til ca. hver tredje. Dette betyder i praksis, at disse mennesker ikke har krav på dagpenge, hvis de skulle miste deres arbejde.
Er der forskelle på A-kasser?
Når du vælger en A-kasse, behøver du ikke bekymre dig om dagpengesatsen – den er ens uanset hvilken A-kasse du tilmelder dig. Det du til gengæld skal være opmærksom på, er at der er forskel på, hvilken former for service de enkelte A-kasser tilbyder, ud over dem der er lovpligtige, og hvor meget det koster at være medlem.
De fleste A-kasser hører desuden sammen med en eller flere fagforeninger. Det er dog ikke en regel, og man behøver ikke være medlem af en fagforening for at blive medlem af en A-kasse. Det er derfor vigtigt ikke at forveksle A-kasse med fagforening.
Hvorfor skal jeg melde mig ind i en A-kasse?
Medlemskabet af A-kasser har i de seneste år været dalende, men der er mange grunde til at melde sig ind i en A-kasse.
Uden A-kasse
Hvis du mister dit job og ikke er dagpengeberettiget, er det ikke nødvendigvis en selvfølge, at du vil får kontanthjælp. Du er nemlig heller ikke berettiget til kontanthjælp, hvis du enten har værdier, der kan realiseres for over 10.000 kr – dette vil i praksis betyde, at du ikke kan modtage dagpenge, så længe du for eksempel ejer en bil. Du kan ligeledes heller ikke modtage kontanthjælp, hvis du har en ægtefælle, der er i stand til at forsørge dig.
Ligeledes involverer kontanthjælp en tvungen jobsøgning fra dag ét, samt mulig aktivering, der ligeledes også træder i kraft fra første dag.
Endeligt er kontanthjælpssatsen væsentligt lavere end dagpengesatsen. I praksis får en kontanthjælpsmodtager uden børn udbetalt 10.335 kr. hver måned før skat, mens en kontanthjælpsmodtager med børn får 13.732 kr.
Med en A-kasse
Hvis du er medlem af en A-kasse, er du berettiget til fuld dagpengesats, hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst et år og arbejdet mindst 1.924 timer i de seneste tre år. Desuden er dagpenge uafhængige af både formue og ægtefællens indkomst.
I første omgang vil du få hjælp til at finde et nyt job, men du bestemmer selv hvilke job du vil søge. Normalt bliver du således heller ikke sat i aktivering før efter 6-9 måneder.
Når du er på dagpenge, modtager du 17.073 kr. før skat hver måned, medmindre du er nyuddannet. Nyuddannede kan kun få 82 % af den højeste dagpengesats, hvilket i praksis vil sige 13.997 kr. hver måned.
