Så meget koster MGP

Skærmbillede 2013-05-19 kl. 08.24.15Da Emmelie De Forest lørdag den 18. maj 2013 vandt det internationale Melodi Grand Prix, betød det samtidig at Danmark i 2014 skal være værtsland for Eurovision Song Contest. Det kan godt vise sig at blive en meget bekostelig affære for DR.

Det kan nemlig hurtigt koster flere hundrede millioner kr at afholde det årlige MGP. Da Aserbajdsjan sidste år afholdt ESC bruge den fattige tidligere Sovjetstat 260 mio. kr – Samtidig med at landet investerede flere milliarder kroner på arenaer, infrastruktur og andre investeringer for at afholde Melodi Grand Prix.

Der er da bestemt også udsigt til at DR skal have den store tegnebog frem, når der skal betales for Eurovision Song Contest i København i 2014. I år har de svenske værter brugt ca. 120 mio. danske kroner på showet.

Så meget kostede MGP

Gennem de senere år er der gået inflation i budgetterne til Melodi Grand Prix. Aserbajdsjans 260 mio. kroner er bestemt topscorer, hvor Sverige kun havde afsat omkring 112 millioner kroner til deres version af MGP 2013.

  • Sverige 2013: 112 mio.
  • Aserbajdsjan 2012: 261 mio.
  • Tyskland 2011: 224 mio.
  • Norge 2010: 123 mio.
  • Rusland 2009: 239 mio.
  • Danmark 2011: 70 mio.

Reklame og øget omsætning

Der er dog ikke kun udgifter forbundet med at afholde et MGP. Jan Olsen, VisitDenmark, anslår at reklameværdien af et Melodi Grand Prix i København eller Herning, kan løbe op i 160 mio. kroner, hvis 125 millioner seere kigger med, når showet løber over skærmen i 2014.

Der er da heller ingen tvivl om, at der vil blive run på danske hoteller og overnatningssteder, og turistindustrien vil formentlig tjene rigtig godt på arrangementet.

Deltagerlandene betaler også for at deltage i Eurovision Song Contest. Denne betaling deles mellem værtslandt og EBU, der er organisatonen bag Melodi Grand Prix.

MGP ikke for alle

Med de stigende budgetter er der lande, som vil have meget svært ved at opfylde forpligtelserne som værtsland ved MGP. I år trådte blandt andre Portugal og Polen ud af konkurrencen, fordi landene ikke havde råd til at afholde deres nationale Melodi Grand Prix. Der har også tidligere været lande, som har takket nej til at afholde vindershowet, på grund af manglende evne til at dække omkostningerne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *