Er økonomien lidt trængt – Eller er du typen der bare ikke vil smide dine penge ud af vinduet? Så tag et kig på denne guide, hvor du får fem gode spareforslag, som kan give dig gratis penge – Lige ned i foret, hver dag. Ofte er der nemlig mange penge at spare, blot ved at kigge lidt på dine vaner, eller måske investere et par kroner i nye energibesparende tiltag.
1: Husk at slukke lyset – og husk andre på det
En af de meste oplagte kilder til gratis penge, er at slukke lyset, når du ikke er i rummet. Det er dog i meget høj grad et spørgsmål om vaner, og måske er du allerede god til at huske det, men kæmper en brav kamp med andre i familien? I så fald kan I prøve med gulerod i stedet for pisk. Hvad med at lave en konkurrence i husstanden, hvor den bedste “lysdetektiv” – eller “lyseslukker” om man vil, løber med præmien. Hvad præmien er, og hvordan vinderen udvælges kan I sikkert selv finde en god løsning på. Hovedsagen er, at I husker at slukke lyset.
Hvis der er lamper, som ofte skal tændes og slukkes, kan det måske være en ide at installere en bevægelsessensor, som sørger for at tænde og slukke lyset når det er nødvendigt. Så er I fri for at huske på det. Hvis lyssensoren kombineres med sparepærer eller LED pærer, kan der være mange penge at hente. Dog skal man selvfølgelig lige fraregne investeringen til bevægelsessensor, men tidshorisonten er til at overskue – Og når først den er tjent hjem, er det jo gratis penge lige ned i foret.
2: Find energislugerne med en elmåler
Har I højt elforbrug, men er ikke helt sikker på, hvad der er synderen? Så kan det være en ide at gå på jagt med en transportabel elmåler, som kan give et fingerpeg om elforbruget. Elmåleren er typisk en lille dims, som indsættes mellem stikkontakten og elapparatet. Efter et tidsrum kan man så let aflæse forbruget på måleren, og derved se, hvor mange kWh køleskabet eller fryseren bruger. For det meste er det sådan, at de rigtig store energislugere enten udvikler varme – eller køler. Så har du stort energiforbrug skal du starte med at jagte det på de apparater der gør brug af varme eller køling. Det er apparater som:
- Tørretumbler og vaskemaskine
- Opvaskemaskine
- Køleskab og Fryser – især gamle kummefrysere kan være enorme energiforbrugere
- Varmeaggregater, terassevarmere og lignende der kører på el
En transportabel elmåler kan ofte lånes hos din lokale elforsyning – Eller den kan købes på nettet for et mindre beløb. Eksempelvis hos Wupti.com: OBH 4945 til 299,-
3: Sluk for varmen om sommeren
Det er måske lidt en selvfølge, at du slukker for varmen om sommeren. Men hvis du ikke har fokus på det skjulte varmeforbrug, kan der være noget at hente på varmeregningen. For selvom du måske lukker alle termostaterne på radiatorerne, cirkulerer der stadig varme rundt i rørene, som har et varmetab til omgivelserne. Enten kan du slukke for din cirkulationspumpe, eller måske har dit varmeanlæg en sommerfunktion, som selv sætte cirkulationen på standby, når temperaturen stiger.
Hvis du eksempelvis slukker din cirkulationspumpe, vil du kunne spare næsten 1.000 kr årligt. Det kan du roligt gøre, for pumpen tager ikke skade af det. På mange moderne cirkulationspumper sidder der en kontakt, som du kan slukke med – Ellers skal du lede efter en kontakt i nærheden af cirkulationspumpen, som er forbundet til pumpen med en ledning. Hvis du ikke har mulighed for at slukke din cirkulationspumpe, bør du overveje at få den udskiftet til en ny og moderne pumpe, som indeholder energisparefunktioner og mulighed for automatisk regulering. Kontakt din lokale VVS-mand for et tilbud på udskiftning af cirkulationspumpen.
4: Spar på varmen – Indstil anlægget optimalt
Varmen er en af de helt store udgifter i vores boliger, og mange kunne tjene mange penge på at indstille varmeanlægget optimalt. Brug disse tommelfingerregler, til at tage temperaturen på dit varmeanlæg:
Sørg for at alle termostater står ens. Sæt dem eksempelvis på 3. Hvis du har slukket en eller flere radiatorer, skal de resterende lave mere arbejde. Da dit varmeanlæg er dimensioneret til at blive opvarmet af alle radiatorer samtidig, vil det give en unødig høj belastning på de radiatorer der rent faktisk er i brug. Det betyder så, at de bliver mindre økonomiske, med stort varmespild til følge.
Når du har indstillet dine termostater, og de har reguleret sig ind, bør du også tjekke afgangen fra dine radiatorer. Sørg for at alle føles lige kolde – og at der ikke er nogen der er brandvarme. Det kan nemlig tyde på, at termostaten er lukket helt op, og bare tonser det varme vand igennem. Der skal helst ske så stor en afkøling af vandet i din radiator som muligt. Dels fordi du så får den bedste varmeudnyttelse i radiatoren, men lige så meget af hensyn til dit varmeanlæg.
Hvis du bruger fjernvarme, kan du risikere at få en afgift for for dårlig afkøling af dit fjernvarmevand. Det er nemlig forbundet med store udgifter for fjernvarmen at pumpe for varmt returvand tilbage til værket. Både fordi der så er for stort varmetab i rørene, men også fordi der simpelthen skal pumpes meget mere vand, for at du kan hente den fornødne varme ud af det. Derfor skal der simpelthen hives mest muligt varme ud af fjernvarmevandet i dit anlæg. Det sker ved, at du sender så koldt vand som muligt tilbage fra dine radiatorer eller gulvvarmen.
Hvis du derimod har et gasfyr, kan der også være problemer med at sende for varmt vand tilbage til gasfyret. Moderne kondenserende gaskedler skal nemlig have så koldt returvand som muligt, for at virke optimalt. Ellers risikerer du en for stor varmeudgift i forhold til hvad du kunne opnå med et godt indstillet anlæg.
5: Spar på vandet
Det sidste sparetip går på dit vandforbrug. For udover varme, går der rigtig mange penge til dit vandforbrug. En kubikmeter (1000 liter) koster typiske 50 kr. I et dansk parcelhus bruger vi i gennemsnit 170 m3 om året, så det bliver også til penge. Derfor kan det godt betale sig at gå på jagt med energiluppen også på vandområdet.
Nogle af de steder, hvor du kan lede efter besparelser på vandforbruget er:
Sørg for at der er vandsparere på alle vandhaner. Det er en lille dims, der skrues på udløbet, som sørger for at begrænse vandudstrømningen.
Har du et gammel toilet? Så kan der også være mange penge at spare på at skifte det til et nyere, som har et meget mindre vandforbrug. Et nyt toilet bruger typisk 3 eller 6 liter på at skylle, hvor gamle toiletter kan bruge helt op til 15-18 liter vand på at skylle. Så der kan være helt op til 15 liter sparet pr. skyl. Går du bare på toilettet 4 gange dagligt, bliver det til 21 kubikmeter årligt – Eller en besparelse på 1000 kr. pr. år. Når et nyt toilet så kan fås til 1.000 kr, hvis du selv kan udskifte det, er det hurtigt tjent hjem.
