Har du svært ved at få pengene til at slå til? Hvis du ikke har lagt et budget, så er det nu du skal gøre det. For et godt budget hjælper dig nemlig med at se hvor mange penge du har til forbrug, ferie eller måske opsparing og investering.
Uden et budget kan ens forbrug let løbe løbsk. Hvis du ikke nøjagtigt ved, hvor mange penge du kan bruge på eksempelvis mad om ugen, så kan du jo let overskride de rammer din økonomi sætter, og så ender du med et underskud, som du skal dække ind igen på den ene eller anden måde.
[quote]Hvis du bruger lidt for mange penge hver måned – Så ender du med et stort underskud når året er omme[/quote]Derfor kan det være en rigtig god ide at du sætter dig ned, og får overblik over, hvad pengene går til. Der findes også en række værktøjer på nettet som du kan bruge, dem kan du læse mere om længere nede.
Sådan lægger du et budget
Har du kaffe i koppen? Godt. Som udgangspunkt gælder det om at få overblik over alle indtægter og udgifter. Disse skal du så have sat op i eksempelvis et excel regneark.
Ved at indsætte alle løbende udgifter, kan du endvidere se, hvor du vil kunne spare noget. Det kan jo være at du betaler 199 om måneden til et mobilabonnement, som du fik med en mobiltelefon – Eller måske bruger du penge på et medlemskab i fitnesscentret, men du har ikke været der siden juli – sidste år? 199 om måneden bliver trods alt til 2.388 kr om året. Hvis du så ikke bruger det som du betaler til, så er det jo bare penge ud af vinduet.
[box type=”info”]Har du styr på alle dine indkøb? Alene på dagligvareforbruget kan der være mange penge at spare. Så det er en god ide at gemme dine kvitteringer, eksempelvis i en uge eller en måned, og så se på, hvad pengene reelt er blevet brugt til.[/box]Læg et budget – Trin for trin
Hvis du ikke har mod på avancerede regneark, så kan en simpel blok og en lommeregner også klare opgaven. Her er en simpel fremgangsmåde du kan bruge, når du skal lægge dit budget:
- Start med at skrive alle indtægter ned: Løn, sæsonarbejde, bijob og lignende. Der er sjældent tale om ret mange poster her. Læg tallene sammen. Du har så et tal for, hvor mange penge du maksimalt må bruge.
- Skriv så alle faste udgifter ned. Det kan være husleje, forsikring, renovation, bil og transport, abonnementer og lignende. Husk at få det hele med, og kig evt. din betalingsservice igennem for hele det sidste år.
- Så skal du notere alle variable udgifter. Det er kontanthævninger, dagligvarer, fornøjelser, ferier osv. Her kan det være en rigtig god ide at gemme kvitteringer. Læg alle udgifter sammen. Nu har du et tal for, hvor mange penge du bruger hver måned.
- Er indtægterne større end udgifterne? Det er godt, så skal du måske kigge på, hvad du gør med overskuddet. Har du et stort beløb stående på en lønkonto får du sikkert ikke nogen renter for det – Så måske skal du i stedet lave en opsparing, investere eller øge pensionsopapringen.
- Er udgifterne større en indtægterne? Så er det nu du skal finde de poster, som du helst vil skære ned på. Måske er der også noget der kan gøres billigere?
I sin simpleste form består budgetskemaet blot af indtægter og udgifter listet op – Derved kan du så se, hvor meget der er til overs – eller i underskud for den sags skyld.
Nyttige værktøjer til dit budget
For nogle kan excel være lidt langhåret at finde ud af. Men heldigvis findes der en lang række værktøjer på nettet, som kan hjælpe dig når du lægger dit budget. Måske har din bank også en budgetfunktion i netbanken? Nordea har eksempelvis et budgetskema, som du kan bruge når du er logget ind i netbank.[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se nyttige værktøjer til budget” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Læs mere” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]
- Din netbank? Eksempelvis Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og mange flere tilbyder budgetværktøjer i netbanken.
- Raadtilpenge.dk – Online budgetberegner, hvor du efterfølgende kan downloade dit budget som excel.
- Spiir.dk – Online tjeneste, hvor du kan oploade posteringer fra netbanken.
Et af de smarteste værktøjer vi kan anbefale her på Stakato.dk er Spiir.dk. Spiir.dk er en online tjeneste, hvor du kan få overblik over dit privatforbrug.
- Du oploader dine posteringer fra netbanken
- Dine udgifter og indtægter kategoriseres
- Du kan så se dit budget, og hvad pengene bruges til. Du kan også sammenligne dit privatforbrug med andre personer eller familier der ligner dig.
Læg dit budget på Spiir.dk – Prøv det her
Et budget skal holdes
Når du har fået lavet dit budget, er det først det bliver svært. For hvis ikke man overholder det budget der er lagt, er det jo intet værd. Derfor er du nødt til at se på, hvor mange penge der er til forbrug, rejser eller fornøjelser i dit nye budget. Hvis der kun er 3000 kr tilbage når alle udgifter er betalt, nytter det jo ikke at bruge 4.000.
Hvis du mener at du ikke har penge nok til overs efter alle faste udgifter, så må du se på, hvor der kan spares i budgettet. Det er ofte sådan, at man har en mængde små udgifter, som ikke syner af meget hver især, men når de summeres op, giver det alligevel et pænt beløb.
Find sparekniven frem
Det er så her du skal til at bruge din sunde fornuft. Bruger din familie eksempelvis 800 kr på mobiltelefoni om måneden? Så kan det være at du skal se på, om der kan spares på familiens abonnementer. Det kan også være at du skal tage en snak med jeres forsikringsselskab – Eller måske få et tilbud fra en helt anden.
Et andet sted der kan spares er på energiforbruget. Især varmeforbrug er den største post hos danske familier. Så måske ligger der mange penge og venter på at blive samlet op. Alene en efterisolering af loftet kan give overskud på bundlinjen, selvom det måske kræver en lille investering til at starte med.
Følg op på budgettet
Når du nu har fået lavet dit budget, skal du som nævnt ovenfor bruge det aktivt. Husk at sammenligne dit forbrug med dit budget, så kan du let reagere, hvis der er noget der ikke stemmer overens.
Det er også vigtigt at du følger op på dit privatbudget en gang årligt eller halvårligt. Er der kommet nye faste udgifter til, eller har du sparet noget væk, som skal fjernes i budgettet?
Måske vil du opdage, når du kommer i gang med arbejdet med dit budget, at det faktisk er ret sjovt at finde de små besparelser. Så kan du jo bruge pengene på noget sjovere.