Vælg valutaer og indtast beløb herunder, så får du straks valutakurser.
Når du rejser eller handler online, vil du ofte støde på andre former for valuta end den danske krone. Nogen gange kan det være svært at holde styr på, hvor dyr eller billig en udenlandsk pris egentlig er – for hvor meget svarer 20 euro lige til i danske korner?
Derfor kan en valutaomregner være et nyttigt værktøj. Valutaomregneren fortæller dig, ud fra nyligt opdaterede Valutakurser, hvor meget en given sum vil være værd i en anden valuta. Du kan også bruge nedenstående liste til at holde dig opdateret på de forskellige valutakurser
Hvad er valuta?
Et lands valuta er det samme som deres officielle møntenhed. Her i Danmark bruger vi danske kroner, mens der bruges dollars i USA.
Nogle lande benytter sig ligeledes af en fælles valuta. I EU har vi for eksempel euroen. Euroen gør det lettere at sammenligne priserne landene imellem, og ligeledes vil der ikke være nogen udgifter ved at veksle. Euroen giver altså en større økonomiske bevægelighed – båder for firmaer og privatpersoner.
Faste og flydende valutakurser
En møntenhed har ikke én bestemt værdi, og værdien af en valuta kan ændre sig fra døgn til døgn. Når man taler valuta, skelnes der imellem to forskellige former for valutakurs:
– Fast valutakurs: Valutaen kan have fast kurser på grund af internationale aftaler, der dikterer, at kursen skal overholde visse grænser. Et eksempel på en fast valutakurs kan være kronen, som er bundet op til Euroen.
– Flydende valutakurs: Valutaen styres ikke af internationale aftaler, men derimod udbud og efterspørgsel. Et eksempel på en flydende valutakurs kan være US Dollars eller Japanske Yen mfl.
Hvorfor skal jeg tjekke valutakursen?
Før du overhovedet overvejer enten at veksle penge eller købe noget online, er det en god idé at tjekke valutakursen. Hvis du vælger ikke at tjekke valutakursen, kan du nemt blive snydt – en pris der lyder billig i dollars er måske slet ikke så billig, når den bliver omregnet til kroner.
Valutakursen angiver normalt hvor mange danske kroner, som du skal betale for at få 100 af den anden valuta. Dette kan lyde besværligt, men heldigvis kan du få hjælp af en valutaomregner. I en universel valutaomregner, indtaster du et vilkårligt beløb i en bestemt møntfod og vælger selv, hvilken møntfod du vil have beløbet omregnet til. På den måde slipper du for selv at sidde med lommeregnerne.
Valutaomregneren kan også hjælp dig, når du lægger budget forud for en rejse.
Gode råd når du veksler valuta
Nogle gode råd når det gælder valutaveksling er:
– Vær opmærksom på at kursen varierer alt efter, om du køber eller sælger valuta.
– Rejser du til et land, som ikke bruger Euro, kan det ofte betale sig at vente med at veksle til, at du er i landet. Skal du til et land, som bruger Euro, er det ofte billigst at veksle hjemmefra.
– Undgå altid at veksle penge på gaden.
– Undgå at betale med Euro i et land hvor det ikke er den officielle møntfod. Du vil ofte få en meget dårlig kurs.
– Vær forud for en rejse opmærksom på hvor mange kontanter du får brug for, og hvad du vil bruge kreditkort på.
Markedet kan være ugennemskueligt
Når du som forbruger skal veksle, er der god grund til at være på vagt. Der er igen lovgivning, der beskytter dig, som forbruger, imod at blive snydt. I Danmark er der visse regler om skiltning om valutakurser og gebyrer, men derfor kan man stadig blive taget ved næsen. Ud over et vekselgebyr kan der for eksempel komme et servicegebyr oveni som kan være usædvanligt højt. Vær derfor på vagt – hvis du kommer til et sted hvor der er mange kurs- og gebyrforhold, som virker uoverskuelig, så vælg et andet sted.
Professionel valutahandel
Valutamarkedet er verdens største finansielle marked, og mange mennesker lever at handle med valuta. Er du dygtig til at gennemskue markedet, kan der være mange penge at tjene, men du kan naturligvis også miste mange penge. Internettet har i stigende grad gjort valutahandel til en mulighed for de fleste mennesker og ikke kun store organisationer og professionelle bankfolk. Du behøver ikke nogen form for formel uddannelse – når det gælder valutahandel, er det udelukkende talent og erfaring der tæller.
Hvis valutahandel er noget, som du har lyst til at forsøge dig med, gælder samme uofficielle regel som ved aktiehandel – invester aldrig flere penge end du ved at du kan undvære!